Fodbold

FfI2 - Taars/Ugilt IF = 3 - 3

}SMALL STARS: Lørdag var FfIs anlæg på Fodboldvej endnu engang rammen om en tæt fodboldkamp i miniput 2. Gæsterne fra Taars/Ugilt kom bedst fra start, og efter et lille minut måtte hjemmeholdets målmand hente bolden ud af nettet. Hjemmeholdet fortsatte dog ufortrødent, men blev igen straffet for at spille for offensivt. Mod slutningen pressede FfI drengene på, og det lykkedes for Martin Graarup at reducere til 1-2. Hjemmeholdet satte derefter turboen på og kort efter udnyttede Christopher Kristensen et ripost fra gæsternes målmand og udlignede til 2-2. Glæden varede dog kort, for på 1. halvlegs sidste spark bragte gæsterne sig foran 2-3.I 2. halvleg pressede hjemmeholdet på, og midt i halvlegen tog Emil Rom chancen midt på gæsternes banehalvdel, og bankede bolden i mål, via den ene stolpe, til 3-3, det var ubetinget kampens flotteste mål. Mod slutningen af kampen brændte hjemmeholdet den ene store chance efter den anden, men bolden ville ikke ind, så holdene delte pointene. Ugens Small Star blev Mads Tanbæk Nielsen, for et stort slid på midtbanen.