FfIs dameynglinge er de bedste i Jylland

Talentmassen er stor i damehåndbolden i Frederikshavn

Byens yndlinge - dameynglinge - blev hyldet efter sejren og mesterskabet. Privatfoto
Håndbold 1. maj 2007 06:00

FREDERIKSHAVN: FfI kan kalde sig Jysk Mester i håndboldens dameynglinge-division. De skrappe frederikshavnere vandt returkampen med 20-19 over Kolding og efter uafgjort i den første kamp Jyllands bedste. Katrine Stilling var suverænt kampens topscorer med 10 mål - og spillede hele kampen, pånær ét minut, hvor hun skulle have tapet nogle fingre. Ann Sørensen i målet stod sæsonens bedste kamp, og holdt FFI inde i kampen med mange suveræne redninger. FfI kom hurtigt foran med tre mål - og førte 11-9 ved pausen. De sidste 10 minutter blev utroligt spændende. Føringen på et par mål, holdt indtil 10 minutter før tid. Iben Krogh måtte udgå med en skade, og mens FFI skulle bruge nogle minutter på at omstille sit forsvar og sit angrebsspil, kom Kolding foran for første gang i kampen. FFI fik en udvisning - og Kolding havde mulighed for at lukke kampen, men glemte at Ann Sørensen netop idag havde valgt at finde storspillet frem. FFI overleverede udvisningen, og kort før tid fik Kolding en udvisning. Et minut før tid - scorede Thilde Mathiasen - til en føring på to mål. Målet kom efter en indøvet detalje - og vakte ekstra jubel på holdet, idet FFI’s træner Helle Thomsen, havde lovet holdet en ramme øl til afslutningsfesten, hvis holdet netop kunne score på mål på denne detalje. Kolding scorer kampens sidste mål, men med resultatet 20-19 på hjemmebane, og 24-24 på udebane, blev FFI Jyske Mestre. Carsten Goul fra Kreds 1 overrakte efter kampen medaljer til begge hold. Pigerne blev bakket op af et stort og meget klappende publikum - cirka 175 havde valgt at se denne spændende kamp. Det var sæsonens sidste kamp - og pigerne går nu efter en meget lang sæson, på velfortjent ferie

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...