FG90 tog Signepokalen med hjem

Senior/stående fra venstre: Træner Hanne Enevoldsen - Tina Andersen -Karina Larsen - Ann Beck -Louise Poulsen -Line Abildgaard - Kristina Petersen - Karen Holbøll, hjælpetræner Lotte Petersen - Sandra Mathiesen (mangler på billedet). Junior/på gulvet fra venstre: Nana Hust - Elisabeth Danielsen - Camilla Marzban - Anne-Sofie Andersen -Mia Larsen - Julie Niilonen - Lise Olesen -Signe Green Nielsen- Rikke Olesen - Jasmin Damm-Henrichsen. Mangler på billedet: Karoline Toft og Sanne Tittussen.
FREDERIKSHAVN:Årets danske mesterskaber i Rytmisk Gymnastik - Grand Prix og SignePokal blev i år afviklet i Kalundborg. Og set med FG90’s briller med et særdeles flot resultat. Således lykkedes det igen at hente Signepokalen hjem til Frederikshavn. Det var senior mix-holdet, der stod for den præstation i år med en opsætning af musicalen Chess. Det er 4. gang holdet vinder det danske mesterskab ”SignePokalen” - første gang i 1997 med ”Cats”, i 2000 med ”Ghost”, 2002 med ”Stres”. FG90’s Junior og Senior hold kæmpede sig også til flotte placeringer - nemlig med bronzemedaljer i årets DM kamp i Grand Prix (Rytmisk gymnastik for hold). Juniorholdet blev slået af to sjællandske hold, LSI og Espergærde Seniorholdet blev slået af Tåstrup og Dalum Hjallese.