FH holder sig til

Frøstrup/Hannæs vandt 6-1 over Koldby/Hørdum i fodboldens serie 4

Fodbold 24. september 2007 22:33

Frøstrup/Hannæs vandt i lørdagens hjemmekamp med hele 6-1 over Koldby/Hørdum i fodboldens serie 4, men FH er stadig afhængig af andre resultater, hvis holdet skal have en chance for oprykning. - Hvis Thisted vinder resten af deres kampe, ender de på en oprykningsplads lige over os, fordi vi dummede os mod Klitmøller, og det er selvfølgelig lidt ærgerligt, sagde FHs Allan Jørgensen. Til trods for nederlaget kom Koldby/Hørdum godt fra start, da Michael Jensen scorede efter blot tre minutter til 1-0. FH svarede igen Hjemmeholdet kom dog hurtigt igen, da Thomas Rægaard udlignede til 1-1, og knap 10 minutter senere gjorde FHs Mads Mandrup det til pausestillingen 2-1. I anden halvleg kom Frøstrup/Hannæs bedre i gang, og der gik heller ikke længe, før Søren Pilgaard scorede til 3-1. Dennis Kloster scorede til 4-1, og Thomas Rægaard scorede til henholdsvis 5-1 og 6-1. - Vi manglede utrolig mange spillere. Jeg var stort set ude og finde alt, hvad der kunne kravle og gå, men sådan er det jo at være tredjeholdet, sagde KH-træner Carl Møller. - Vi fik en dårlig start, og det var generelt ikke så god en indsats, men vi tog os da lidt mere sammen i anden halvleg, fortalte Allan Jørgensen. [ Kampfakta: Frøstrup Stadion. Fodbold, serie 4: Frøstrup/Hannæs IF-Koldby/Hørdum IF 6-1 (2-1). 0-1 Michael Jensen (3). 1-1 Thomas Rægaard (10). 2-1 Mads Mandrup (19). 3-1 Søren Pilgaard (55). 4-1 Dennis Kloster (65). 5-1 Thomas Rægaard (70). 6-1 Thomas Rægaard (88). @Byli.9.special.bund: thisted.sport@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...