Fhv. biskop Henrik Christiansen død

Fhv. biskop Henrik Christiansen, Strøybergsvej 42, Aalborg, er død, 89 år.

Kristendom 20. september 2011 06:00

Det er ikke mange uger siden, man sidst så ham, med alpehuen på sned, parkere cyklen uden for Budolfi Kirke i Aalborg og sammen med hustruen gå til koncert i den kirke, der dannede ramme om de sidste af hans 45 år lange virke i folkekirken. I torsdags var Henrik Christiansen henne og stemme, men om fredagen blev han syg og døde af et hjertestop i hjemmet. I 16 år var han biskop over Aalborg Stift - en biskop, som i offentligheden blev kendt for et par spektakulære præstesager, som det faldt i hans lod at håndtere, men som på de indre linjer ydede en betydelig indsats som øverste chef for folkekirken i størstedelen af Nordjylland. Henrik Christiansens far var chauffør i København, hvor han voksede op. Han blev døbt på Nørrebro og konfirmeret på Amager, hvor gudstjenesterne førte ham ind på det spor, der skulle blive hans livsbane. Han tog studentereksamen fra Vestre Borgerdydskole 1940 og blev seks år senere cand. theol. fra Københavns Universitet. Samme år blev han hjælpepræst i Moltrup i Sønderjylland. 1949 kom han første gang til Nordjylland som residerende kapellan i Torslev-Lendum sogn. 1954-64 var han højskoleforstander på Haslev Højskole, men vendte så tilbage til det nordjyske som sognepræst i Dronninglund gennem 10 år. Efter en kort tur til Helsingør som domprovst blev han 1975, efter biskop Erik Jensens død, valgt til biskop i Aalborg Stift som kandidat for Indre Mission. Her virkede han frem til sin pensionering i 1991. Henrik Christiansen var en biskop, der i høj grad forholdt sig til tidens aktuelle spørgsmål. Han tog offentligt stilling for fred og imod apartheid og stod fast, selv om han fik verbale tærsk og blev kritiseret for at være "politisk". Ligeledes engagerede han sig stærkt i den kumeniske sag som forkæmper for et samarbejde med andre kristne trossamfund. Listen over hans tillidshverv er lang og tæller blandt meget andet medlemskab af Kirkeministeriets strukturkommission, præsteforeningens bestyrelse og Kirkernes Verdensråds centralkomité. Et af sine sidste tillidshverv bestred han som medlem af styregruppen for etableringen af et hospice i Aalborg. Uden hans ihærdighed er det langt fra sikkert, at projektet var lykkedes. Gudstjenesten var for Henrik Christiansen det helt centrale i kirken. Den skulle man ikke sjuske med! Han var en flittig gæst i stiftets kirker og gav gerne præsterne et godt råd om form og indhold af gudstjenesten. "Jern-Henrik", som han blev kaldt, måske fordi han ikke gik af vejen for et godt slagsmål (på ord), bevarede til det sidste sit engagement i kirken og det omkringliggende samfund og glædede sig over, at yngre kolleger fortsat ringede og bad ham om et fagligt råd. Hans sidste indlæg bragte præsteforeningens blad så sent som for to uger siden, og Henrik Christiansen nåede lige akkurat at se en bog med bønner gennem 1000 år, som han har skrevet sammen med Brian Patrick McGuire, udgivet. Henrik Christiansen havde selv oversat en stor del af bønnerne i bogen fra latin. At man livet igennem, hvis sindet er åbent, lærer og udvikler sig, var han et levende bevis på. Som ung teologi-studerende skrev han i 1947 under på en protest mod den lov, der gav kvinder lov til at blive præster. Siden var han yderst stolt, da to af hans døtre blev teologer, og der er næppe tvivl om, at det var en skuffelse, at den ene i fjor tabte kampen om at indtræde i det embede, han selv havde bestridt. Den ældste datter, Helle, er leder af Kirkens Korshær i Danmark, Marianne er i dag sognepræst i Løgumkloster, mens den yngste datter, Benedicte, er journalist og lektor på Musikkonservatoriet i København. Han og hustruen Else har i pensionistårene taget del i børn, børnebørn og oldebørns liv og er trådt til, når der var brug for pasning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...