Bortførelser

Fhv. dansk gidsel: Lev et normalt liv

Colombianske kommandosoldater befriede Betancourt, tre amerikanere og 11 colombianske soldater, som også har været fanger hos oprørere fra Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (Farc). Det skete i en dristig operation sent onsdag. Den 46-årige Betancourt var det internationale ansigt på gidselkrisen i Colombia, efter at oprørere overmandede hende i februar 2002, da hun som kandidat for et miljøparti forsøgte at blive præsident. 
Foto: Scanpix

Colombianske kommandosoldater befriede Betancourt, tre amerikanere og 11 colombianske soldater, som også har været fanger hos oprørere fra Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (Farc). Det skete i en dristig operation sent onsdag. Den 46-årige Betancourt var det internationale ansigt på gidselkrisen i Colombia, efter at oprørere overmandede hende i februar 2002, da hun som kandidat for et miljøparti forsøgte at blive præsident. Foto: Scanpix

København: Det gælder om at finde tilbage til hverdagen så hurtigt muligt. Det forklarer Ulrik Schultz i anledning af, at den fransk-colombianske politiker Ingrid Betancourt er blevet befriet efter over seks år som fange hos venstreorienterede oprørere i Colombia. Ulrik Schultz ved, hvad han taler om. Han var i 1996 udsendt af F.L. Smidth som maskinmester, da han i Colombia blev taget som gidsel af oprørere og holdt fanget i over syv måneder i junglen - på samme måde som Betancourt. - Man skal jo hjem og få alle ting til at hænge sammen igen. Man skal hjem og leve et normalt liv. Det handler om at få styr på tingene og få sin plads i det sociale system igen. Det er meget vigtigt, siger Ulrik Schultz på basis af sin egen erfaring. Han har ikke fulgt Ingrid Betancourts skæbne løbende, men har lagt mærke til hende gennem nyheder på det seneste. Han fortæller, at et frigivet gidsel oplever en eufori i den allerførste tid. - Man er helt oppe at køre. For det første fordi man er kommet hjem, og nu er det hele overstået. Mens man er gidsel, hænger nerverne uden på trøjen. Det har været seks år i hendes tilfælde. Der har været nerver på hele tiden. Pludselig skal man ikke længere bekymre sig om, hvad der sker om en halv time eller i morgen. Der er ikke den frygt på samme måde, siger han. - Den afslapning, der er i hele kroppen, giver også et brus i hele kroppen. Han siger, at han selv gerne ville have ro en tid efter frigivelsen og derefter ønskede at komme i gang igen. Ulrik Schultz var med i en bog om sin tid som gidsel, "Gidsel for fred", som han udarbejdede sammen med Øjvind Kyrø. Bogen kom i 1997 - året efter hans frigivelse. Desuden fulgte dokumentarfilmen "Kidnapning i Colombia", som han medvirker i. - Så var min historie kendt. Så var det færdigt. Jeg spekulerer ikke over det så meget længere - kun når det kommer op som nu, siger han./ritzau/

Forsiden