Fiaskosnak preller af på FC København

Hvis Europa League slutter torsdag aften, kan sæsonen ikke kaldes en fiasko, mener spillerne

FCK-spillerne vil ikke tale om fiasko, hvis det videre avancement i Europa League glipper.Foto: Scanpix

FCK-spillerne vil ikke tale om fiasko, hvis det videre avancement i Europa League glipper.Foto: Scanpix

KØBENHAVN:Når man som FC København ligger suverænt nummer et i Superligaen, så er det svært at kalde den første del af sæsonen for en fiasko, selvom det europæisk er gået skidt.

Det mener en række FCK-spillere inden aftenens Europa League-gruppekamp mod Steaua Bukarest i Parken, hvor klubbernes videre skæbne i turneringen afgøres.

Thomas Kristensen siger:

- Vi fører trods alt Superligaen med ni point ned til nummer to, og hovedmålet har hele tiden været, at vi skulle vinde det danske mesterskab.

Superliga er vigtigst

- Selvfølgelig ville det være skuffende, hvis vi inden nytår er ude af både pokalturneringen og Europa League. Men at kalde det for en fiasko, hvis vi ikke går videre, det er lidt svært at sige, lyder det fra midtbanespilleren, mens Nicolai Jørgensen tilføjer:

- Det vigtigste for os har været Superligaen, og den fører vi, så det andet er måske lidt for hårdt at sige.

Afhængig af sig selv - og andre

Martin Vingaard vil helst ikke tænke på fiasko eller ej inden den vigtige kamp mod rumænerne.

- Det kan vi snakke om bagefter. Nu skal vi første se, hvad resultat bliver, siger han.

FCK avancerer med garanti, hvis holdet vinder 1-0 eller snupper en sejr på to overskydende mål. Hvis norske Molde tager point fra Stuttgart, kan FCK nøjes med en sejr på hvilken som helst størrelse.

Inden torsdagens kampe fører Steaua Bukarest gruppe E med 10 point Stuttgart har otte og FCK syv. Kun Molde har udspillet sin rolle i gruppen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.