Lønstrup

Fibernet til Lønstrup

Snart kan der surfes hurtigt andre steder end i Vesterhavet ...

Nedgravningen af fiber i Lønstrup kommer også til at inkludere sommerhusområdet Harerenden i Lønstrup, hvor man starter med at nedgrave fiber mandag uge 38 og hér fortsætter man med gravearbejdet ind i det nye år.Arkivfoto: Henrik Bo

Nedgravningen af fiber i Lønstrup kommer også til at inkludere sommerhusområdet Harerenden i Lønstrup, hvor man starter med at nedgrave fiber mandag uge 38 og hér fortsætter man med gravearbejdet ind i det nye år.Arkivfoto: Henrik Bo

LØNSTRUP:Behovet for lynhurtigt og bundstabilt internet vokser, og i Lønstrup skal Nord Energi i de kommende uger i gang med at nedgrave fiber. Selve opgravningen i Lønstrup er sat til at strække sig over ugerne 39 - 47, og opdeles etapevist, således der tages hensyn til trafikafvikling i uge 42. Strandvejen nr. 56A til nr. 103 vil, som eneste vej, være spærret for gennemkørsel i ugerne 44-45. Der arbejdes som udgangspunkt i tidsrummet fra klokken 7 - 16. Ved endt arbejdsdag lukkes opgravningen, og vejen er åben for trafik.

- Imens vi er i gang med opgravningen i Lønstrup kommer vi blandt andet til midlertidigt at lukke enkelte busstoppesteder. Området, der er berørt af dette, kender vi på forhånd, så borgere der benytter sig af busstoppesteder på Strandvejen skal i ugerne 44-45 tage med bussen fra hjørnet Møllebakkevej og Strandvejen, siger projektleder ved Nord Energi, Jens Nyborg Andersen.

Nedgravningen af fiber i Lønstrup kommer også til at inkludere sommerhusområdet Harerenden i Lønstrup, hvor man starter med at nedgrave fiber mandag uge 38 og hér fortsætter man med gravearbejdet ind i det nye år.

Efter arbejdet er overstået i Lønstrup håber Bredbånd Nord på, at man kan glæde sig over lige så mange tilmeldinger på fibernettet fra borgerne i Lønstrup, som man fik i Tversted.

- I Tversted har overvældende mange bestilt fibernet, siger fiberkonsulent Anders Kjeldsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst