Fibertex-byggeri klar til nytår

Nordjysk produktion gør klar til start i Malaysia

Malaysia 1. november 2002 07:00

KUALA LUMPUR: Engang næste sommer vil asiatiske kunder kunne købe de første engangsbleer fremstillet i Malaysia for Aalborg-virksomheden Fibertex. Allerede nu kan man en halv times kørsel syd Kuala Lumpurs centrum se byggeriet af en stor fabrik til ved at tage form, og til nytår vil de ydre rammer efter planen være klar. Selve bygningerne udgør dog kun første del af den danske Malaysia-investering til 270 millioner, og det næste halve år vil gå med at montere de store maskiner indkøbt hovedsagelig i Tyskland og Italien, samt i mindre omfang herhjemme. Indtil nu har administrerende direktør Knud Wæde Hansen været utroligt godt tilfreds med den måde byggeriet er skredet frem på. - Vi har fået en meget positiv modtagelse af de malaysiske myndigheder, og der har på intet tidspunkt været gule lamper eller problemer under byggeriet. Jeg har selv været derude flere gange og opfatter Malaysia som et dejligt land, siger Fibertex-chefen. Indtil videre har selskabet kunnet klare sig med i øjeblikket er der to udsendte danskere til at holde byggeriet i ørerne, og desuden er der ansat en lokal administrativ medarbejder i byggeperioden. Siden er det meningen, at op mod en snes danskere skal udstationeres til igangsætning af produktionen, ligesom der skal malaysiere til Aalborg for at blive optrænet i driften af det store maskineri. I forbindelse med projektet har Fibertex benyttet sig af lokal ekspertise, ligesom danskere i Malaysia har været med i processen. Eksempelvis sidder Carlsberg-direktør Jørgen Bornhøft, chef for det danske i Shah Alam vest for hovedstaden i bestyrelsen, som også har repræsentation af IFU, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, der har 40 pct. af aktierne i det malaysiske Fibertex-selskab. Den nye virksomhed ventes i første omgang at beskæftige 70-80 medarbejdere, men det kan blive til flere på længere sigt. Knud Wæde Hansen fastslår, at Fibertex fortsat vil have sit udviklingscentrum vil fortsat ligge i Aalborg, og der er ingen planer om at flytte dele af den nordjyske produktion. Investeringen i Malaysia er udelukkende kommet i stand for at få del del i de store vækstmuligheder i Fjernøsten, hvor kun 20-25 procent af børnene bruger engangsbleer, mens det er 98-99 procent i Europa. Fibertex har i øvrigt i forvejen datterselskaber i Spanien, Portugal og Frankrig.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...