FIF godt fra start

Flauenskjold 8. oktober 2002 08:00

FLAUENSKJOLD: Flauenskjolds håndbolddamer i jyllandsserien fik en god start på håndboldsæsonen, da holdet i Flauenskjold Hallen vandt over Aabybro med 23 - 19 efter føring 11 - 10 ved pausen. Sejren var ikke så overbevisende, som resultatet umiddelbart lader antyder. Fem minutter før tid var stillingen blot 20-19 til Flauenskjold, men tre afsluttende scoringer til Flauenskjold afgjorde kampen. De to halvlege havde ellers samme mønstre. Generelt var Flauenskjold toneangivende og var på intet tidspunkt bagud. Træner Erik Borup var tilfreds med kampen, selvom han mener, at flere ting kan rettes. For Flauenskjold scorede Majken Pedersen syv mål mens Anna Sørensen og Heidi Jørgensen hver scorede seks mål.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...