FIF stadig uden sejr

Fodbold 22. april 2003 08:00
Fodbold, serie 3: Hjallerup-Fjerritslev IF: 1-0 (1-0) FIF har helt som ventet fået en svær start på sæsonen, og i holdets seneste opgør blev det til det tredje nederlag på stribe. Modstanderen var Hjallerup, der havde fordel af hjemmebane og vandt 1-0. FIF's træner, Tom Jensen, fandt grund til at ærgre sig over resultatet. - Vi sidder på meget af spillet, men vi får bare ikke scoret. De havde også få chancer undervejs, men vi synes, at der er grund til at være ærgerlige over, at vi ikke fik bare det ene point, siger træneren. Kampens ene scoring faldt efter bare syv minutters spil. FIF's forsvar virkede ikke helt klar til kamp, og en forsvarsfejl banede vejen for hjemmeholdets sejrsmål. Efterfølgende overtog FIF meget af spillet, og det var tæt på, at holdet havde opnået sæsonens første point, men holdet manglede effektiviteten og må derfor vente lidt endnu, inden næste chance for at opnå den første sæsonsejr kommer. Her skulle chancerne til gengæld også være ganske gode. - I næste runde har vi et af de andre bundhold på hjemmebane, så det kan forhåbentlig blive et vendepunkt for os. Vi har haft en svær start på sæsonen, og vi ved, at det bliver hårdt. Alligevel synes jeg indtil videre, at de mange unge spillere har gjort det udmærket. Vi mangler bare lidt ekstra rutine på holdet, konstaterer Tom Jensen. cr
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...