Brønderslev

FIF tabte

FJERRITSLEV:FIF's serie 3 hold i fodbold kom skidt fra start på efterårssæsonen, da det blev til et nederlag på 2-0 til V. Hassing. - Vi burde have bragt os foran med et par mål i løbet af det første kvarter, men vores store chancer blev desværre brændt, siger Tom Jensen. I stedet scorede V. Hassing til 1-0 efter en halv time. Et kvarter ind i anden halvleg øgede V. Hassing til 2-0. og dermed var kampen afgjort. - Spillerne kæmpede udmærket, og vi er fortrøstningsfulde, selv om vi indleder efteråret mod de stærkeste hold, siger Tom Jensen. V. Hassing er efter sejren på en delt andenplads, mens Fjerritslev fortsat er tredjesidst. I den kommende weekend skal Fjerritslev møde rækkens førerhold, Ø. Brønderslev.