FIFA-turnering sparkes i gang i Aalborg
Lørdag 25. marts sparker Sports-Gaming.dk for fjerde år i træk en landsdækkende turneringsrække i FIFA i gang. Der spilles fire turnering til en samlet præmiesum på 100.000 krone - en præmiesum, der vil lokke de største spillere fra Danmark og udlandet til at deltage i turneringerne. I Aalborg får man blandt andet besøg af den nuværende verdensmester i FIFA, Mohamad Al-Bacha, OB eSport-spilleren Lasse Bækkelund og Brøndby eSport-spilleren Jesper Prang.
Det er med andre ord Danmarks absolutte elite, der støder sammen i turneringen - men den er ikke kun åben for dem etablerede og rutinerede spillere - den er i lige så høj grad for dem, som bare hygger sig med spillet.
Derfor vil der også deltage flere børn, som skal teste deres niveau mod dem, de ser på tv.
Og netop det, at dem, der kan blive upcoming stjerner, kan dyste mod nogle af eSportens absolut bedste, som tjener gode penge på spillet, giver en spændende dynamik, mener arrangørerne.
De afgørende kampe fra slutspillet vil blive vist online og livekommenteret, og fra det mobile studie vil der hele dagen være en
udsendelse, som kan følges direkte.
Turneringen i FIFA 17, som spilles på Playstation 4, kommer til at tælle 128 deltagere i alderen 13 til 30 år i Elgiganten Megastore i Shoppen - har man lyst til at se konkurrencen live, bliver der spillet lørdag mellem klokken 10 og 18. Bagefter bliver der delt præmier ud for i alt 25.000 kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.