Fodbold

Fifa vil indføre mini-VM hvert andet år

Fifa-præsident Gianni Infantino foreslår et mini-VM med otte deltagere hvert andet år.

Gianni Infantino vil indføre et mini-VM for otte nationer. Foto: Scanpix/Eitan Abramovich

Gianni Infantino vil indføre et mini-VM for otte nationer. Foto: Scanpix/Eitan Abramovich

Et mini-VM i fodbold for otte af verdens bedste nationer hvert andet år.

Sådan lyder et forslag fra præsidenten i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino.

Turneringen, der efter planen skal hedde "Final 8", skal efter hensigten afholdes i oktober/november med start i 2021.

Sådan lyder forslaget, som Infantino har sendt i et brev til medlemmerne i Fifa.

Nyhedsbureauet Reuters, der har læst brevet, skriver, at turneringen skal fungere som afslutning på Nations League, som både Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og Det Nord- og Centralamerikanske Fodboldforbund (Concacaf) har indført i deres respektive kontinenter.

Ifølge Infantino er en "solid og seriøs" gruppe investorer villig til at bruge 25 milliarder dollar (godt 150 milliarder kroner) på denne turnering samt et klub-VM for 24 hold, som ligeledes - ifølge et forslag - skal afvikles hvert andet år.

Bliver det nye mini-VM en realitet, er det planen at droppe Confederations Cup, der har fungeret som et før-VM for de bedste fodboldnationer.

Nu skal forslaget i første omgang til afstemning i Fifa.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst