Fifs fra superligaspillere og politikere: 75 unge elevrødder fik lov at drømme stort

Elevrådsmedlemmer fra hele Mariagerfjord var tirsdag samlet i Hobro til en temadag om demokrati og medborgerskab - og om at turde følge sine drømme

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Undervejs skrev stikord fra hvert oplæg ned på sedler, der til sidst blev samlet til en fælles kollage.

HOBRO:Hvad går kommunens penge til? Hvad gør I, hvis der er et emne, I ikke har en holdning til? Og er der meget papirarbejde som politiker?

Byrådsmedlemmerne Svend Skifter Andersen (S) og Søren Greve (V) fik mange spørgsmål, da 75 af Mariagerfjords unge var samlet til en temadag om demokrati på DS Arena i Hobro.

Dagen var arrangeret af Mariagerfjord Ungdomsskole, der havde inviteret elevrådsmedlemmer og suppleanter i 7. 8. og 9. klasserne fra alle kommunens overbygningsskoler.

- Vi vil gerne klæde de unge godt på til deres arbejde i elevrådene, give dem noget gejst og bygge dem lidt op.

- Elevrådsarbejdet skal hypes og anerkendes. Det er en vigtig opgave, hvor man har mulighed for at påvirke sin egen og kammeraternes skoledag, men det har ikke altid den synlighed, det bør have.

- Og så håber vi, at nogle af de unge kunne tænke sig at være en del af ungdomsskolens ungdomsråd, fortæller Lars Otte Kofoed.

Svend Skifter Andersen og Søren Greve fortalte om, hvordan og hvorfor, de blev politikere, og hvordan man kan gøre en forskel.

Tidligere superligaspiller Mads Justesen gav de unge fifs til, hvordan man forfølger sine drømme, mens Musalin Esmati fra Ungdomsskolen i Kolding holdt oplæg om, hvordan man bliver taget imod som dansker med anden etnisk baggrund.

Læs også NORDJYSKE onsdag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.