Ishockey

Fighter stopper

Jacek Nowakowski vil ikke længere spille ishockey for AaB. Det kan ikke hænge sammen økonomisk.Foto: Michael Koch

Jacek Nowakowski vil ikke længere spille ishockey for AaB. Det kan ikke hænge sammen økonomisk.Foto: Michael Koch

AALBORG:Jacek Nowakowski har spillet sin sidste kamp for AaB Ishockey. Den altid hårdt kæmpende forward har sagt nej tak til klubbens tilbud om en forlængelse, hvilket samtidig betyder, at han sætter skøjterne og staven i skabet. - Jeg har aldrig spillet for pengenes skyld, men AaB's tilbud var på under 100.00 kroner for en sæson, og når regnestykket blev gjort op, var det langt fra nok i forhold til det jeg mister i mit civile job ved at spille ishockey. Jeg har ligesom alle andre regninger, der skal betales, og det vil jeg få svært ved, hvis jeg sagde ja til AaB's tilbud. Men jeg respekterer deres beslutning, og der er ikke blevet smækket med døren, lyder det fra 28-årige Jacek Nowakowski, der på seniorplan har spillet næsten 400 kampe for AIK og AaB. Bortset fra en mindre vellykket afstikker til Herning, har han spillet hele sit liv i Aalborg. Det bliver der ikke lavet om på, selv om der skulle komme et tilbud fra en anden klub. - Jeg er Aalborg-dreng og den sæson jeg spillede i Herning, følte jeg mig aldrig rigtig hjemme. Så det var kun AaB, der var en mulighed, siger Jacek Nowakowski. - Jeg er selvfølgelig skuffet over, at det er slut men jeg er fuldstændig afklaret omkring det. - Derfor vil jeg heller ikke spille ishockey på et lavere niveau. Hvis jeg gør det kommer til at savne at spille i Ligaen for meget, siger aalborgenseren. Morfar til Sverige Han er ikke den eneste der er tabt for AaB Ishockey. Efter at have tygget på tilbud fra både AaB Ishockey og Frederikshavn White Hawks har Jens Nielsen vendt tomlen nedad og rejser tilbage til Sverige, hvor han har spillet og boet i størstedelen af sin karriere. Her har han sammen med familien et hus i Gräv. Hvad det kommer til at betyde for den teknisk stærke forwards fremtid, ved han ikke. - Det kan da dog godt være, at jeg spiller i en dansk klub til næste sæson. Jeg vil ikke afvise noget lige nu, siger Jens Nielsen, der har fået tilbud fra svenske klubber.bars