Figo roser Poul Erik Andreasen

AaB’s talentkoordinator sender store roser til den gamle snu cheftræner

Talentudviklingschef Poul Erik Andreasen får stor ros for sit arbejde med de unge talenter omkring superligaholdet i AaB. Foto: Torben Hansen <i>Pressefotograf Torben Hansen</i>

Talentudviklingschef Poul Erik Andreasen får stor ros for sit arbejde med de unge talenter omkring superligaholdet i AaB. Foto: Torben Hansen Pressefotograf Torben Hansen

AALBORG:I AaB er det den gamle fodboldnestor og mestertræner Poul Erik Andreasen, som får overdraget ansvaret for de unge talenter, der forfremmes til førsteholdstruppen. Siden år 2000, hvor han blev ansat i en DBU-finansieret ITU-stilling i AaB, har han skullet finpudse de sidste detaljer, så talenterne for alvor kunne udfolde sig som superligaproffer.

- Vi havde i mange år en ung-senior-trup, der trænede separat fra førsteholdstruppen. Men det er vi gået væk fra, for skal de unge spillere blive gode, skal de også træne med de bedste. Nu kommer de juniorer og ynglinge, som vi tror mest på, direkte op og træner med på førsteholdet. Det er så mit hovedansvar at tage imod dem. Jeg skal give dem tilbagemeldinger fra træning og kamp, siger Poul Erik Andresen.
- Han har et vanvittigt trænertalent. Når man ser en kamp med Poul Erik, så får han øje på nuancer i spillet, man slet ikke tænker over. Hans rolle i AaB kan kun undervurderes, fortæller talentkoordinator Jacob ”Figo” Larsen om Poul Erik Andreasens kompetencer.
Den rutinerede Poul Erik Andreasen har oplevet mange gode årgange af AaB-talenter, men talentmassen har aldrig været så velpolstret som i dag.
- Det er fordi, at træningsmængden for junior- og ynglingespillerne er steget voldsomt i de seneste 12 år. Her er samarbejdet med skolerne hovedårsagen. I dag træner talenterne syv gange om ugen. Vi har også fået optimeret deres styrketræning, så de er stærke nok til at komme op på Superligaen, fortæller Poul Erik Andreasen.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.