Fik 25.000 volt gennem sig

KOLDING:En 17-årig mand fra Kolding var fredag morgen kravlet op på en togvogn sammen med en 18-årig kammerat. Da kammeraten skulle taget et billede af ham, tog den 17-årige fat i en køreledning, og fik på den måde 25.000 volt igennem sig. Herefter faldt han fire meter ned. Kammeraten gav ham hjertemassage, og det er formentlig dét, der har reddet hans liv. /ritzau/