Fjerritslev

Fik brosten kylet gennem bilruder

Den sorte Opel er godt bulet og med smadrede ruder efter hærværket.

Den sorte Opel er godt bulet og med smadrede ruder efter hærværket.

FJERRITSLEV:En uheldig bilejer kom ud til et grimt syn i tirsdags, da hans bil holdt parkeret ved Lægerne i Fjerritslev på Aggersundvej. Flere af bilruderne var nemlig blevet smadret med brosten. Ejeren har meldt hærværket til Løgstør Politi, men har ikke oplyst, hvem han tror, gerningsmanden kan være. - Hvis vi ikke får flere oplysninger at arbejde med, kan vi ikke gøre mere, beklager Løgstør Politi. Ved hærværksager er det nemlig den forurettede, der selv bestemmer, om gerningsmanden skal straffes, eller om de evt. selv kan finde en erstatningsløsning.