Fik fingeren i klemme i en dejmaskine

Arbejdsulykken er blevet meldt til Arbejdstilsynet

Anna Bech Sørensen
Foto: Kurt Bering
Arbejdsulykke 4. januar 2018 15:16 - Opdateret 4. januar 2018 15:28

SÆBY: En medarbejder kom torsdag eftermiddag til skade i bagerafdelingen i SuperBrugsen i Sæby. Efterfølgende er ulykken meldt til Arbejdstilsynet.

- Det der er sket, bør ikke umiddelbart kunne lade sig gøre, så derfor har vi meldt sagen til Arbejdstilsynet via politiet, siger indsatsleder Bo Isaksen, Nordjyllands Beredskab i Frederikshavn.

Medarbejderen, en 25-årig mand, fik sin finger i klemme i en maskine, hvis funktion er at trykke dej ud i forme.

- Da hans finger kommer i klemme, trykker en kollega nødstop. Men hans finger sidder stadig fast i maskinen, og derfor kommer vi og løsner ham. Efterfølgende bløder hans finger, og han bliver derfor kørt til kontrol på Hjørring Sygehus, siger indsatslederen.

Han kender ikke årsagen til ulykken.

- Om medarbejderen har været ved at gøre maskinen ren, eller hvad han har lavet, ved jeg ikke, tilføjer Bo Isaksen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...