Fik fornem førstehjælp ved Uggerby

UGGERBY: Da Birte og Villy var på vej mod Hirtshals en dag for nylig, faldt Villy pludselig sammen, og Birte måtte med opbydelsen af alle sine kræfter gribe rattet, styre bilen ind til siden og trække håndbremsen. En bagfrakommende taxi dyttede, og Birte dyttede igen. Taxien tog holdt, og føreren havde inden han steg ud rekvireret en ambulance.Den næste bilist standsede også.En kvindelig sagkyndig, der hurtig fik spurgt til Villys sukkersyge. - Men det var ikkke sukkersyge.Det var et hjerteanfald, og vi kunne ikke komme i kontakt med ham.En tredje bil standsede ligeledes. Sammen fik man Villy placeret på den store taxis bagsæde, og de sidst ankomne gav ham hjertemassage. - Al den professionelle hjælp, jeg modtog her på landevejen, reddede med sikkerhed Villy. Der findes altså folk, der kan det der med førstehjælp, selvom sagkyndige for tiden efterlyser, at f.eks. flere bilister tager førstehjælpskurser, konstaterer hun. Villy kom til Aalborg. -Næste dag kom han hjem. Han havde godt nok fået en pacemaker, men jeg var lidt chokeret over, at han kom så tidligt hjem.Siden er det imidlertid gået helt fint, fortæller Birte. Hun ønsker ikke deres efternavn nævnt i avisen. Men hun er meget taknemmelig overfor de særdeles professionelt reagerende hjælpere, som hun i sin oprevethed ikke fik navne på. schib