Frederikshavn

FIK går efter ny sejr

FREDERIKSHAVN: - Vi går efter at fortsætte linjen. Sportschef i Frederikshavn IK Jiri Justra er ikke i tvivl om målet, når FIK's isligamandskab i eftermiddag løber på banen i Odense Isstadion til kampen mod Isligaens suveræne tophold Odense. Og FIK'erne er under den nye sportschef sluppet væk fra ligaens trælse sidsteplads med to sejre i træk over henholdsvis Herlev og Esbjerg. Jiri Justra er beskedenheden selv, når han skal forklare, hvad han har tilført holdet siden sin tiltræden lige før jul sidste år. - Spillerne er gode både fysisk og teknisk. De er gode individualister, men de har lige skullet have at vide, at de skal spille for holdet, for kollektivet, siger Jiri Justra. Han erkender, at det bliver svært i Odense mod topholdet. - Men vi er også gode lige nu, og vi stiller i stærkeste opstilling og med masser af selvtillid efter de to seneste kampe, så vi tror på chancen, vurderer sportschefen.Jens