Fik heldig hjemmesejr

Klokkerholm 22. april 2003 08:00

KLOKKERHOLM: - Vi var absolut ikke heldige med at tabe kampen 2-1, sagde Thorups træner Søren Petersen efter fodboldkampen i serie 4 på Klokkerholm Stadion, hvor hjemmeholdet i de sidste minutter scorede sejrmålet. Første halvleg sluttede 1-1 på mål scoret af Ronnie Starke, Thorup, og Lars Godske fra KIF. - I anden halvleg pressede vi dem bagud på banen, forklarede Søren Petersen. - Vi havde flere gode chancer for at afgøre kampen, men i de sidste minutter skød en af hjemmeholdets spillere. Herefter ramte bolden en af vore forsvarsspillere i hovedet, og den ændrede så meget retning, at vores målmand blev snydt. Det var sort uheld, mener Søren Petersen. Efter kampen har KIF nu tre point for tre kampen, mens Thorup fortsat er uden point.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...