EMNER

Fik hjælp i tunnellen

Uheldig bilist ønsker at sige tak

Her i Limfjordstunnellen fik Paul B. Larsen motorstop, men hjælpen var nær. Arkivfoto: Torben Hansen

Her i Limfjordstunnellen fik Paul B. Larsen motorstop, men hjælpen var nær. Arkivfoto: Torben Hansen

AALBORG:Paul B. Larsen fra Struer føler sig både heldig og rigtig godt behandlet, da han var så uheldig at få motorstop i Limfjordstunnellen 10. maj ved 18-tiden.

- Jeg havde lejet en bil, og den gik uhjælpeligt i stå i tunnellen. I min forvirring fik jeg ikke aktiveret katastrofeblinket, men en meget årvågen medtrafikant placerede sig bag mig med et tændt blink.
- Det var utrolig venligt gjort, lyder det fra Paul B. Larsen.
Få minutter senere var der også blå blink.
- To meget venlige betjente spurgte, hvorfor jeg holdt der. Jeg kunne desværre ikke andet, måtte jeg indrømme.
- Mens der blev kontrolleret førerbevis og lejekontrakt kom en Falck bil tilfældigvis forbi. Han trak min lejede bil op på ladet og stedet var lynhurtigt ryddet - der gik 15-20 minutter. Det var flot.
- Jeg endte på Falckstationen i Aalborg. Her foreslog man, at jeg fik en lånebil, så jeg selv kunne køre hjem. Så ville min bil blive transporteret til Struer næste dag, siger en benovet Paul B. Larsen, der har henvendt sig til NORDJYSKE Medier, fordi han synes, at han mangler at sige tak.
. Jeg mangler at sige tak til den den ukendte bilist, der holdt ind med blinkende lygter, og til de to flinke og hjælpsomme betjente, samt Falckmanden, der var ude på dagens sidste tur. Og den blev med mig, siger Paul B. Larsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.