Frederikshavn

FIK indvier nye lokaler

FREDERIKSHAVN: FIK's elitehold kan se frem til at klæde om i nye og tidssvarende lokaler i kvartfinalespillets første hjemmekamp torsdag 19. februar, og efter kampen i aften mod Esbjerg IK indvier klubben officielt nye fasciliteter for FIK's erhvervsklub. Nordjyske Bank Lounge åbnes for offentligheden med levende musik og lodtrækning med publikumspræmier, ligesom der bliver mulighed for en snak med Mike Grey, Olaf Eller og andre koryfæer. Næste fase i nybyggeriet ved Isstadion i Frederikshavn er skøjtehal 2, og her forventer man, at der kommer is på midt i sommervarmen i juli. jop