Tyverier

Fik jackpot på uærlig vis

{ ARDEN: Hvis man ikke kan vinde den store gevinst på ærlig vis, kan man altid tage ufine metoder i brug. Det gjorde ukendte gerningsmænd, da de klokken 00.55 natten til mandag brød ind hos Madværkstedet i Arden. Her brækkede de to spilleautomater op og løb den gevinst, der var tiltænkt de ærlige spillefugle. Biltyve satte ild til Golf { MARIAGER: En blå Golf, der holdt parkeret på Teglgade i Mariager, blev i tidsrummet mellem søndag aften og mandag morgen stjålet. Bilen blev senere fundet ved Sønder Onsild, hvor gerningsmændene havde brændt den af og efterladt den. Tyve stjal fra udstillede biler { HOBRO: Citroën-forhandleren på Smedevej i Hobro fik i weekenden besøg af tyve. De løb med fire alufælge og brød en BMW op og løb med et integreret navigations- og stereoanlæg. Forbrydelsen skete mellem lørdag aften og søndag middag. Taske stjålet gennem vindue { HOBRO: På produktionsskolen i Hobro blev der mandag mellem klokken 11 og 13 stjålet en attachetaske. Tyven havde fri adgang til tasken, som lå på et kontor, der havde et vindue åben. Den indeholdt en mobiltelefon og en pung med 150 kroner i kontanter og diverse personlige papirer.