FIK-muren smuldrede til sidst

Vendelboerne havde chancerne til at hente point i Herning - missede mulighederne og tabte 2-6

Herning IK Frederikshavn IK 6-2 Ishockey, Isligaen HERNING: Frederikshavn Ishockey Klub har den bedste statistik af samtlige danske ligaklubber, når det gælder om at hente point i Herning Isstadion i nyere tid. Vendelboerne fører faktisk statistikken ved at have vundet otte af de seneste 15 opgør i det midtjyske. Fredag aften gjorde Christian Schioldan & Co. det dog svært for hinanden at følge op på tirsdagens 4-3 sejr på egen is mod de danske mestre. Skader hos Lars Mølgaard, Jesper Foget og Hasse Olsen, samt landsholdsdeltagelse af Nikolaj Nedermak, Mark Lie og tirsdagens matchvinder, Mads Bech Christensen. Frederikshavnerne forærede også et par dumme mål væk undervejs. Modvægten var formstærke Dan Ceman, der lagde op til de to første FIK-mål og dermed kravlede op på 24 point i sæsonens første 25 kampe og er med i Top-10 i Isligaen. På siden af klubkammeraten og kædemakkeren, Radim Piroutek. I sidste ende var den canadiske center dog ikke nok til at give gevinst for anden gang i træk mod det midtjyske tophold. Tre udvisninger stort set i forlængelse af hinanden i tredie periode ødelagde det pres, vendelboerne ellers havde fået lagt på hjemmeholdet i jagten på en udligning til 3-3, men på den tredie udvisning slog Hernings Timo Koskela til, sendte pucken ind bag den velspillende Johan Westermark og tre point ind på Hernings konto. Da Rungsted samtidig vandt det tætte opgør mod IK Sønderjylland, må FIK acceptere, at førstepladsen fra starten af turneringen nu er skiftet ud med en femteplads med både Herlev og Rungsted lige i hælene.toto Kampfakta: Periodecifre: 2-1, 1-1, 3-0 Mål: 4.30: 1-0 Richard Rochefort uassisteret. 16.41: 1-1 Jesper Pedersen ass. Dan Ceman. 19.08: 2-1 Timo KOskela ass. Jesper Albæk. 21.31: 3-1 Kasper Degn ass. Rhett Gordon. 33.41: 3-2 Tomi Jokinen ass. Dan Ceman. 55.36: 4-2 Timo Koskela ass. Brad Dexter (5 mod 4). 59.16: 5-2 Timo Koskela ass. Lasse Degn. 6-2 Rhett Gordon uassisteret. Udvisninger: Herning 5 x 2 minutter, FIK 7 x 2 minutter. Hoveddommer: Casper Christensen. Tilskuere: 2048 i Herning Isstadion.