Fik navnet fra en t-shirt

Her er Kissing Cops

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Med tre-stemmige vokaler bød Kissing Cops på anderledes rock, der suger næring fra et bredt spekter af bands. Foto: Nuno Alexadre

- Det er den sygeste nyhed, vi har fået nogensinde. Begejstringen lagde ikke bånd på sig selv, da Kissing Cops fik at vide, at de hørte blandt de tre Rock Nord-nominerede. - Oprindelig hed vi Magic Mushrooms, men vi er ikke spor hippieagtig. Men så for et års tids siden kom vores bassists storebror hjem fra London med en t-shirt, lavet af gadekunstneren Banksy, der forestiller to betjente, der kysser hinanden og så fik vi navnet derfra, siger trommeslager Bjarke Kjemtrup. Kissing Cops med en gennemsnitsalder på 16 år tæller foruden trommeslageren - Adam Work, guitar, synth og lead vokal, Emil Tarp, lead guitar, synth og backup, Frederick Zaar, bas, synth og backup. Den oprindelige kerne i bandet bestod af netop trommeslager Bjarke Kjemtrup og guitarist og forsanger Adam Work, der har spillet sammen siden, de gik i 6.-7. klasse, men som måtte finde ny bassist og guitar, da de oprindelige bandkammerater skulle på efterskole. - Inspirationskilder? I begyndelsen var vi meget inspireret af Artic Monkeys, spillede covernumre af dem, men siden begyndte vi også at interessere os for britiske garagebands, Flamming Lips og ja - Beatles. I udgangspunkt forsøgte vi nok at kombinere garage og indie, men siden er det så blevet mere vores eget. Også kraftigt inspireret af vor bassist Frederik Zaar, der virkelig har fået os til at arbejde tre-stemmige vokalharmonier. I udgangspunkt bliver sangene lavet kollektiv efter oplæg fra Adam og Bjarke, der møder i øvelokalet med nogle gode akkorder og tekst, og så får grundideen en kollektiv musikalsk bearbejdning derfra. - Og så har Frederik som regel ideer til korstemmerne. Musikalsk lytter gruppen til et bredt spekter af engelsksprogede grupper. Selvfølgelig Artic Monkey, men også Deerhunter, Joy Divison, Figurines, Oh No Ono og Beatles, og med de forbilleder er det ganske naturligt, at der bliver sunget engelsk på numre, der bærer titler som "Seduced by a star", "Pop up when I begin" og "Halo and the horns". - Vi skal spille til bandbattle på Skråen fredag, og efter det skal vi finpudse sangene til Nibe. Hvad vi skal bruge de 30.000 til hvis vi får prisen? Det ved jeg simpelthen ikke, vi har ikke fået talt om det - jeg forestiller mig, at de skal gå til noget studieindspilning. Kissing Cops er: Adam Work, 15 år, skoleelev, guitar, synth, lead vokal, Emil Tarp, 16 år, skoleelev, lead guitar, back up, Frederik Zaar, 17 år, gymnasieelev, bas, synth og back up, Bjarke Kjemtrup, 16 år, skoleelev, trommer. myspace.com/kissing cops