EMNER

Fik penge fra DanParcs

RØNBJERG: Idrætsforeningen for handicappede og ældre i Løgstør Kommune, der er flittige brugere af svømmefaciliteterne på feriecentret DanParcs Rønbjerg, har fået et tilskud fra DanParcs på ikke mindre end 28.561 kr. Tilskudet stammer fra overskud på fereicentrets spilleautomater. På årsmødet i DanParcs Rønbjerg overrakte formanden for feriecentret, Jørgen Thyde, de mange, rare kroner til Karsten Hansen, der er kasserer i Idrætsforeningen. Karsten Hansen benyttede lejligheden til at takke centret for lydhørhed over for foreningen, da de nye svømmehal på centret skulle udformes. Der er blandt andet taget hensyn til handicappede og ældre, såvel med omklædnings- som badefaciliteter.lada