Brønderslev

Fik råd og snak

Mange ville høre om diabetes

Ivan Madsen fik forøget sin viden omkring diabetes. Foto: Henrik Louis

Ivan Madsen fik forøget sin viden omkring diabetes. Foto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV:Der var trængsel ved boden, da Diabetesforeningen i Brønderslev rykkede en dag på Brønderslev Apotek.

- I hundredvis af borgere går rundt med diabetes2 uden at vide det, fortæller formand for Diabetesforeningen, dagplejer Tove Brix, Dronninglund.

Der kunne ikke på stedet måles blodsukker, men der var mulighed for at få gennemgået et risikoskema.

Én af de mange, der kom for at få råd, er forhenværende skatterevisor Ivan Madsen fra Taars.

- Min læge har sagt, at jeg er lige på grænsen til at få diabetes2, og det vil jeg da gerne undgå, fortæller Ivan Madsen.

I fjor var målingen på 47 og grænsen er 48. For et år siden var tallet 44.

- Så det er tæt på, fortæller Ivan Madsen.

- Jeg er blevet advaret mod at spise for meget hvidt brød samt pasta og ris, og så skal jeg helst helt undgå slik og sodavand.

- Jeg motionerer også en del, fortæller Ivan Madsen.

I 40 år har han spillet fodbold, og gennem flere år har han løbet 10 kilometer om ugen.

- Så jeg synes selv, at jeg gør en masse, for at undgå at få diabetes2, fortæller Ivan Madsen.

Diabetesforeningen må ikke længer tilbyde at tage en blodprøve.

- Men folk kan selv købe et måleapparat til forholdsvis billige penge, fortæller Tove Brix.

Tove Brix har selv haft diabetes2 i 10 år. Gennem tre år har hun været formand for diabetesforeningen i Brønderslev Kommune.

Foruden Tove Brix var det Hanne Nielsen, der vejledte de mange besøgende. Og de havde masser at se til. De udleverede brochurer og blade, og der var en quiz.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst