FIK snydt for et mål

FREDERIKSHAVN:Hoveddommer Brian Janum kom i centrum, da Frederikshavn IK søndag eftermiddag tog imod Rødovre i ishockeyligaen. Dommeren underkendte mod slutningen af anden periode en scoring af Thomas Reinert, der ellers ville have bragt FIK foran 3-2. Nu sluttede den ordinære kamp i stedet uden yderligere scoringer, og FIK sikrede sig først efter straffeslag den endelig sejr, der imidlertid var et point mindre værd i den samlede stilling.