Fik stjålet pung og penge

Mens en 58-årig kvinde var ved at blive ekspederet, så en mand sit snit til at stjæle kvindens pung

Niels Hansen
Videoovervågning viste, at i løbet af et kort øjeblik fik kvinde stjålet sin pung og en kuvert med penge.Arkivfoto
Thisted 19. september 2016 10:30

THISTED: Overvågningen af butikken hos Shell på havnen i Thisted betyder, at Thisted Politi har et godt billede af den mand, som fredag eftermiddag klokken 14.24 stjal en pung og en kuvert med penge fra en 58-årig kvinde.

Kvinden havde lagt begge dele på disken, mens hun blev ekspederet og det benyttede en udenlandsk udseende mand sig af og forsvandt med begge dele.

Pungen indeholdt kort og papirer, mens kuvertens indhold var 800 Euro.

Manden beskrives som 35-40 år, 170 cm høj, lettere buttet, kort mørkt hår og havde en mindre rygsæk med sig.

Kender nogen til mandens identitet, kan politiet kontaktes på telefon 114.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...