Fik stjålet sin cykel - fandt den på nettet
En familiefar fandt sin egen cykel på dba.dk og opsøgte den forundrede sælger

Arkivfoto
Kristoffer Dasz Østergaard fik for en måned til halvanden siden stjålet sin Batavus-cykel til 6.500. Men han havde ofte hørt om, at stjålne cykler bliver sat til salg på internettet. Derfor brugte han stædigt en times tid på at kigge alle annoncer for brugte cykler igennem.
Kiggede forundret
Kristoffer Dasz Østergaard tog herefter til Herlev for at møde sælgeren, som viste sig at være en helt almindelig mand bosat i et villakvarter.
- Jeg spurgte, om jeg måtte prøve en tur på cyklen. Det måtte jeg selvfølgelig gerne. Så tog jeg min egen cykelnøgle op af lommen og låste den op. Der kiggede han temmelig forundret. Det kunne han ikke lige forstå, siger en grinende Kristoffer Dasz Østergaard til tv2.dk.
Han hev kvitteringen frem og viste sælgeren, at stelnummeret passede bortset fra, at der var ridset et eksta ”j” ind i stellet. Det fik manden til at erkende, at han købt cyklen - og mange andre cykler - af en ”Kenneth” fra Amager.
Herefter kunne sælgeren blot se til, da Kristoffer Dasz Østergaard trak afsted med sin egen cykel.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.