FIK tog første stik

Ishockey 7. september 2002 08:00

Frederikshavn IK-Stavanger 7-2 Ishockey, NORDJYSKE Cup FREDERIKSHAVN: FIK vil tilsyneladende gøre alt for, at hovedparten af de 25.000 kroner, NORDJYSKE Stiftstidende har sat på højkant i den nye træningsturnering, forbliver på nordjyske hænder. Der er 10.000 kroner til vinderen og 7.500 kroner til nummer to i NORDJYSKE Cup, og efter fredagens to første kampe tyder alt på, at mødet mellem AIK og FIK søndag eftermiddag i Aalborg Skøjtehal bliver en finale. Vendelboerne imponerede i mødet med Stavanger fredag aften. Ikke mindst Mike Grey, Lars Mølgaard og Radim Piroutek førte nordmændene på glatis. Tingene var reelt allerede sat på plads efter første periode, som frederikshavnerne vandt sikkert 3-0, hvorefter nordmændene fik scoret et par gange i overtal i tredje periode, som vendelboerne dog vandt 4-2. - Jeg ved ikke, om det er os, der er gode, eller dem, der er dårlige, men det ser i hvert fald godt ud, storsmilede John Lie fra seniorudvalget. - De er måske ikke helt så hurtige på skøjterne som vores spillere, så vi kunne sagtens have vundet endnu større. Han kan da også glæde sig over, at den slunkne klubkasse får tilført minimum 5.000 kroner nu. Sidstepladsens 2.5000 kroner må vendelboerne næppe nøjes med. Trediepladsen er næsten sikret og hver sejr fra nu af er reelt 2.500 kroner værd. Lørdag gælder det Berlin Capitals hjemme i Frederikshavn Isstadion, mens Stavanger skal til Aalborg og møde AIK.toto Kampfakta: Periodecifre: 3-0, 0-0, 4-2. Mål: 1-0 Mike Grey. 2-0 Thomas Reinert. 3-0 Tommy Samuelsen. 4-0 Mike Grey. 5-0 Tomi Jokinen. 6-1 Radim Piroutek. 7-2. Radim Piroutek.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...