Fiktion, fakta, tekst

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

bogens forside

Romanens hovedperson hedder Erland Loe som forfatteren og den befinder sig i det hele taget i feltet mellem fiktion og virkelighed. Den er fremstillet som et stykke rejsedokument, der skal dokumentere Loes teori om, at migrationen i Stillehavet skulle være kommet i stand, da havet var frosset til is og nogle eventyrlystne peruanere spændte skøjter (måske af guld) på fødderne og lod sig føre af vinden over ishavet. Det er der ikke mange, der har forståelse for, men Loe får rejst kapital til projektet, samlet en ekspedition og tager af sted, men får ikke bevist teorien. Til at øge forvirringen mellem fiktion og fakta er en lille billedreportage midt i bogen samt et 15 sider langt sagregister bagest i bogen, i hvilket man bl.a. kan slå "nakkedrag, koldt" op. Bogen indledes med følgende svada: "I siger, at den store fortælling er død? I vil have små fortællinger? Det skal I fandeme få!" Og der står bogen så – helt tro mod den franske postmodernist Lyotard. Og spillet mellem fiktion og fakta er en del af postmodernismens tekstlighed, for hvad er virkelighed, når alt er tekst? Nok mislykkes romanfiguren Loes ekspedition i henhold til dens formål (migrationsteorien), men forfatteren Loe lykkes djærvt, underholdende og rimelig morsomt med sin meget lange lille fortælling. Og gør han alligevel så det? I flyet på vej til New York, hvor Loe og en af ekspeditionsdeltagerne, Martin (der arbejder på et periodisk system over piger), bliver fotograferet foran den globus Heyerdahl også blev fotograferet foran i Explorers Club, i det fly og på den tur tænker Loe "(inspireret af at jeg lige har bladret i National Geographic): An explorer is someone who goes to the edge of knowledge and brings back something new." Loe lykkes som underholdning, men som postmoderne "explorer" kniber det. For akkurat som i fiktionen, så er der nogen, der har rejst, hvor Loe rejser hen (Heyerdahl), men som romanforfatter står Loe i samme problematik (fx. vores egen Høgh), og det er i virkeligheden det, der tematiseres igennem hele bogen – ved siden af et væld af andre ting gennem snart den ene, snart den anden digression. Der er ikke længere store fortællinger at fortælle, så der er kun tilbage at de-konstruere de store fortællinger, altså at gå ind i tekstlighedens minimale bevægelser og der arbejde med dens præmisser. Det er hvad Loe/Loe gør på hvert deres niveau og det er kommet en underholdende, stor lille fortælling ud af. Loe fik bokhandlerprisen for "L", hvilket herhjemme svarer til De Gyldne Laurbær. Erland Loe: "L" 512 sider, 299 kr. Gyldendal