Filiallukning flytter fem medarbejdere

Jyske Bank lukker i Pandrup - bygning sættes til salg

Henrik Strømgaard,
Jyske Bank lukker afdelingen her på hjørnet af Lundbakvej og Bredgade i Pandrup. Bygningen skal sælges. Foto: Lars Pauli
Byggeri 24. september 2011 06:00

Omkring 1. november lukker Jyske Bank sin afdeling på hjørnet af Lundbakvej og Bredgade i Pandrup. Det er en konsekvens af den sparerunde, der som omtalt i NORDJYSKE Medier har betydet fyring af 25 medarbejdere i Nordjylland og desuden også lukning af afdelingen i Bindslev. Områdedirektør Tom Frandsen fortæller, at der er fem medarbejdere i Pandrup-afdelingen, der lægges sammen med Løkken-afdelingen. Tom Frandsen kan ikke her og nu sige, om alle fem medarbejdere flyttes med til Løkken, eller om der kan findes en anden plads til nogle af dem i organisationen. Bygning sættes til salg - Det vil vi tilstræbe, siger Tom Frandsen uden at kunne give en garanti. - Vi satser på, at det hele sker omkring 1. november. Der er lige en del praktiske ting, der skal løses, men det er en fordel for alle, at vi kommer videre så hurtigt som muligt, siger Tom Frandsen. Jyske Bank ejer bygningen på adressen Lundbakvej 1 - i øvrigt det gamle kommunekontor. Den skal nu sættes til salg. Områdedirektøren håber naturligvis, at kunderne i Pandrup vil flytte med - enten til Løkken, hvor der vil være en chance for at møde et kendt ansigt, eller en anden afdeling. - I dag er der ikke på samme måde brug for den fysiske kontakt med sin rådgiver. Det betyder mere, at kunden kan komme i kontakt med medarbejderne, og at den enkelte rådgiver er kompetent, siger Tom Frandsen. Uriaspost Han pointerer, at Pandrup-medarbejderne er kompetente, omend de sidder på en uriaspost, hvor stadig strammere regler betyder øgede krav om blandt andet en vis erfaring med forskellige sager - alene for at beholde sin autorisation. Løkken-afdelingen bliver på omkring en halv snes medarbejdere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...