Filippa Hydrup gentog derbysejr

Ikke tale om revanche på Aalborg Store Pris' første dag

Hestesport 8. september 2002 08:00

AALBORG: Fire-årige Filippa Hydrup med Birger Jørgensen i sulkyen beviste ved dagens hovedløb på Aalborg Væddeløbsbane Metax Aalborg Hoppechampionat, at det ikke var en tilfældighed, da den vandt det Danske Hoppederby for 14 dagen siden. Ganske sikkert efter føring fra start afviste Aalborg-hoppen alle konkurrenter ind i opløbet og som i derbyet var det med Fadine/Nicolai Andersen som anden, mens Frisbee/Henrik Lønborg fik en ærefuld tredieplads. Der var dramatik kort efter start, idet Frisbee med Henrik Lønborg i første sving kom i en snæver passage, som gjorde, at Frisbee røg over i en galop, der nok kostede en 80-100 meter terræntab. Seppo Kukkonen bag Fighter Kiss forsøgte at presse Filippa Hydrup, men angrebet blev afvist, så den eneste konkurrent, der lignede en trussel for Filippa Hydup, var Fadine, men dens krudt var brugt, så sejren blev helt sikker for Fillipa Hydrup. Vindertiden blev 16,7, hvilket var pænt taget den megen vind og våde bane i betragtning. Med sejren har Fillipa Hydrup vundet godt 430.000 kr. efter 9 sejre i 16 starter. Mere Birger Jørgensen Birger Jørgensen havde fået chancen bag Fairway S denne eftermiddag, og opskriften var også her enkel med føring fra start, og derefter styrede parret begivenhederne resten af løbet med en flot vindertid i 18,7. Hvis parret ellers er sammen fremover, venter der flere sejre forude efter den overlegne sejr. Birger Jørgensen måtte med favoritten Gilton West i lDTC,s tre-års serie nøjes med andenpladsen, idet Gaby med John Friis tog fronten fra startspor otte, og da Gilton West forsøgte angreb efter ca 500 meter, blev angrebet besvaret, og Gilton West måtte herefter gå 14-1500 meter i dødens spor, så da parret gik ind på lige bane, havde Gaby nok til at besvare angebet fra Gilton West. Ejeren gav klar besked: Otte-årige Bonzo Nørgård med Kent Friborg havde fået en klar besked af ejeren Erling Christensen - kør efter fronten og bliv der - og den recept fulgte Friborg til fulde. Efter en hård åbning mod Baresi Lundbæk/Birger Jørgensen med 10 de første 500 meter blev tæmpoet"dæmpet" til 12,8 efter kilometeren og da de 1600 meter var kørt var det med den strålende vindertid 14,3 og en helt overlegen sejr. I forhold til præstationen var sølle 7500 kroner i første præmie alt for lidt, men heldigvis var der en ærespræmie fra Chr. Guldhammer oven i pengepræmien. Andenpladsen gik til Flemming Jensen bag Captain Biggles, så det var et yderst velkomment og flot come back den dygtige kusk fik. 4-årige Felix Kanon med Aalborgtræneren Jeppe Juel har haft et hårdt program med starter mod gode modstandere på Charlottenlund og i Sverige, men denne gang mødte hesten mere rimelig modstand og det resulterede i en start til føring sejr. Taktikken var klar for Jeppe Juel, da starten gik, idet parret straks tog spidsen, og da den umiddelbare favorit Falco H samtidig fik galop, lignede det da også en sikker sejr, men ind i opløbet blev der presset på af Esmira/Knud Mønster, der en overgang så ud til at gå forbi. Men Felix Kanon havde en ekstra polet gemt og kunne sejre forholdsvis sikkert i 20 blank. Skuffende omsætning I semifinalen i løbet for DM for hopper var forhåndsfavoritten Bine Scotch med Henrik Lønborg, og efter godt 500 meters kørsel var favoritten i spids, men fik straks tryk af medfavoritten Dalema Hjerl/Birger Jørgensen, som dog blev afvist, og senere var der ikke andre der reelt kunne true den dejlige hoppe der fik 12.500 for den suveræne præstation. Pæne sejre var der til Baba Bell/Paw Mahony i 19,2 i løb for amatør og jockey, og amatørkusken Henning Chistensen har efter megen modgang fået gang i sit hestemateriale igen, hvilket resulterede i sejr med Elina Østerkær i løbet for nul klassen. Konkurrence med håndbold, fodbold og koncert satte sit præg på dagens omsætning der blev skuffende lav, men måske gemte publikummet bare krudtet til søndagens løb.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...