Film

Film er både humoristisk og rørende

En scene fra “Kunsten at græde i kor”.

En scene fra “Kunsten at græde i kor”.

BRØNDERSLEV:BASBio viser i denne uge den anmelderroste danske film ”Kunsten at græde i kor”. Filmen er baseret på Erling Jepsens roman af samme navn. BASBio viser filmen i dag, onsdag, samt torsdag 7. juni, fredag 8. juni og søndag 10. juni. Alle dage vises filmen klokken. Torsdag tillige klokken 10.30 i BABYBIO. Filmen er baseret på Erling Jepsens anmelderroste roman af samme navn, og en på én gang stærkt humoristisk, troværdig, vedkommende og dybt rørende historie. Livet er ikke let for den 11-årige Allan, der tvinges til at påtage sig ansvaret for at holde sammen på sin familie og sin medlidenhedstyranniske far i starten af 70’ernes Sønderjylland. Faren har ”psykiske” problemer og truer med selvmord, moren har givet op og storebroderen er flyttet til Sønderborg. Storesøster Sanne sover af og til på sofaen med faren, men Allan aner ikke hvad der foregår - han ved bare, at når Sanne sover på sofaen, bliver far glad igen og opfordrer gang på gang Sanne til at gå ned og trøste far. En anden af farens små opmuntringer er, når han kan bruge sit sproglige talent til at holde begravelsestaler - med ordene i sin magt får han voksne mænd til at bryde sammen ved kisten. Der er bare ikke nok begravelser til at holde fars humør oppe og uden skelen til almindelig moral, beslutter Allan at hjælpe lidt til… ”Kunsten at græde i kor” blev sidste år udvalgt til både Toronto International Film Festival, Tokyo International Film Festival, Tallinn Black Nights Film Festival og Marakech International Film Festival. På San Sebastian Filmfestival i september 2006 modtog ”Kunsten at græde i kor” ungdomsjuryens pris som ”Bedste film” og et par måneder efter modtog Peter Schønau Fog juryens special mention ved AFI i Los Angeles. Ved Mannheim Heidelberg International Filmfestival blev ”Kunsten at græde i kor” hædret med publikumsprisen, mens Jesper Asholt modtog den internationale jurys special mention for sin rolle. Sidst men ikke mindst blev ”Kunsten at græde i kor” valgt som biografejernes foretrukne film.