Film i Det Musiske Hus

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hamid Shirzai i filmen "Afghan Muscles"

FREDERIKSHAVN:Her er de nye film.... Filmaften om den helt nye og anmelderroste dokumentarfilm ¿Afghan Muscles¿ samt klip fra en række nyere dokumentarfilm. Frederikshavn Bibliotek indbyder tirsdag 9. oktober kl. 19.30 alle filminteresserede til alle tiders filmaften med visning af den helt nye ¿Afghan Muscles¿, instrueret af lokale Andreas Dalsgaard, som selv vil være til stede og fortælle om filmen. Filmen handler ikke om krig og fattigdom i Afghanistan, men om bodybuilding, som er den populæreste sport i det krigshærgede land. Det er en historie om drømme, muskler og ære. Fra de beskidte gader i Kabul til skysraberne i Dubai følger vi bodybuilderen Hamids heroiske og daglige kamp for at skaffe mad og proteiner,så han kan vinde mesterskaberne og dermed skabe vejen for et bedre liv. ¿Afghan Muscles¿ tager os med bag facaden på et land, vi kun kender fra medierne. I stedet for bevæbnede talebanere får vi et portræt af en mands håb og drømme. Det er en historie om, hvordan den totale kontrol af egen krop konfronteres med en ukontrollerbar verden i form af strenge familietraditioner, et land præget af total kaos og en daglig kamp for mad og proteiner. Andreas Møl Dalsgaard har en baggrund som antropolog og filminstruktør. Som antropolog har han fokuseret sine studier på netop Afghanistan, og som instruktør/producer er ¿Afghanistan Muscles¿ hans 3. film derfra. Men aftenen byder også på filmklip fra hele syv andre dokumentarfilm. Det er filmproducent Ebbe Preisler, som i 17 år har produceret dokumentarfilm, som præsenterer de nye film. Ebbe Preisler grundlagde i 2001 MandagsDokumentar ved PH Cafeen på Halmtorvet i København, og han er stadig leder af cafeen. Desuden er han en flittig foredragsholder og forfatter til en lang række artikler og kronikker om film. Lige nu drager han rundt i Danmark på bibliotekerne for at præsentere de nye dokumentarfilm og deres instruktører. Der bliver bl.a. vist klip fra filmene. ¿Muhammedkrisen under huden¿, ¿Ringen¿ som følger Kasper Bech Holten fra Den kongelige Opera, ¿Mod målet - VM for hjemløse¿ og ¿Når månen er sort¿, om to nigerianske kvinder, der er blevet solgt på den mest kyniske måde. Af pladsmæssige grunde foregår bibliotekets arrangement i Det Musiske Hus, men billetter kan bestilles på biblioteket og købes ved indgangen. - cc