Film i Løgstør Bio

Ny film på plakaten i Løgstør:

"Lyset i havet’ udspiller sig på en øde australsk ø i årene efter 1. Verdenskrig, hvor en fyrpasser og hans kone forbliver barnløse efter en tragisk abort. Men en dag konfronteres de med deres livs største moralske dilemma, da en lille båd, med liget af en mand - og et levende, to måneder gammelt spædbarn - skyller i land. Da de beslutter sig for at beholde barnet og opfostre det som deres eget, får deres valg altødelæggende konsekvenser for samtlige involverede...

Nu er bestselleren, der begejstrede sine læsere verden over med sin universelle beretning om kærlighed, skæbne, moralske dilemmaer og hvor langt et elskende par vil gå for at opfylde deres smertefulde drømme, blevet filmatiseret som en visuelt betagende, klassisk stjernespækket romance med den dobbelt Oscar® nominerede Michael Fassbender, Oscar-vindende Alicia Vikander og Oscar-vindende Rachel Weisz i hovedrollerne. I de øvrige roller ses bl.a. Bryan Brown and Jack Thompson. Filmen er skrevet og instrueret af Derek Cianfrance, baseret på M. L. Stedmans roman af samme titel og er produceret af den Oscar® nominerede David Heyman, Jeffrey Clifford og executive producere Tom Karnowski, Rosie Alison, Jeff Skoll og Jonathan King.

Kilde: Nordisk Film

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.