Film i Løgstør Bio

DreamWorks Animation

Nye film på vej i Løgstør Bio

Trolls

DreamWorks’ TROLLS er en hårrejsende komedie fyldt med utrolige eventyr og fantastisk musik. Troldene er kendte for deres skøre, farverige og magiske hår, og de er de lykkeligste og mest muntre væsener, men da flere af troldene pludselig forsvinder, må den evigt positive trold Poppy (Anna Kendrick) søge hjælp hos den gnavne Branch (Justin Timberlake), og sammen tager de ud på en redningsmission, der fører hende langt væk fra den verden hun kender til. På rejsen møder de udfordringer, der giver dem kam til deres kulørte hår og ikke mindst tester deres evner til at levere ørehændende musiske medleys til alle situationer.

Kilde: Filmcompagniet

Peter og dragen

I mange år har den gamle skovhugger Martin underholdt byens lokale børn med historier om en frygtet drage, der bor dybt inde i skoven. For Martins datter Grace, der er skovbetjent, er historierne om dragen blot eventyrlige fortællinger, indtil den dag hun møder den tiårige forældreløse Peter, der hævder, at han bor ude i skoven sammen med sin bedsteven Elliot - en stor grøn drage. Peters beskrivelser af Elliot minder bemærkelsesværdigt meget om dragen fra Martins historier. I takt med at Grace langsomt begynder at vinde Peters tillid og så småt begynder at overbevise ham om, at der er en verden uden for skoven, tager hun sit eget liv op til overvejelse, heriblandt sit forhold til Jack, der ejer den lokale tømmerfabrik. Jack vil gerne støtte Grace, i hendes ihærdige forsøg på at beskytte den omkringliggende skov, men samtidig er han tvunget til at holde gang i sin forretning, hvilket skaber en kløft imellem dem. Da Peter og Elliots idylliske liv i skoven er i fare, drager Grace ud sammen med Jacks elleveårige datter Nathalie, for at finde ud af; hvor Peter kommer fra, hvor han hører til og sandheden om dragen.

Genskabelsen af Disneys elskede familiefilm "Peter og Dragen" er instrueret af David Lowery, produceret af Jim Whitaker og med Oscar vinderen Barrie M. Osborne (Ringenes Herre) som assisterende producer.

Kilde: Walt Disney Company

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden