Hassing

Film og tro på galgebakken

Gravhøjene på Galgebakken ved Hassing dannede rammerne for gudstjeneste og filmoptagelse

Galgebakken ved Hassing dannede på samme tid både rammerne for pastoratets årlige friluftsgudstjeneste og optagelser til en hybridfilm om tro i Thy gennem tiderne.
Galgebakken ved Hassing dannede på samme tid både rammerne for pastoratets årlige friluftsgudstjeneste og optagelser til en hybridfilm om tro i Thy gennem tiderne.

HASSING: Det er ligefrem hver dag, at et filmhold tropper op, når der er gudstjeneste. Men det var præcist, hvad der skete, da Lillian Risum, sognepræst i Visby, holdt pastoratgudstjeneste for Visby, Hassing, Villerslev, Hørdum og Skyum under åben himmel på galgebakken ved Hassing søndag formiddag.

Det er instruktør Vibeke Bryld og produktionsselskabet Final Cut for Real, der skal bruge optagelserne til en kunstnerisk dokumentar, som kommer til at handle om tro i forskellige former på Thy-egnen.

Det bliver en såkaldt hybridfilm, som er en blanding mellem fiktion og dokumentar.

- Det vi optager i dag, bliver det mest dokumentariske ellers bliver det baseret på vidnesbyrd og gamle kilder, sagde Vibeke Bryld og fortsatte:

- Der bliver fokus på folketro, som er knyttet til sted og naturfænomener, lokale myter og kristendommen sammen med naturen, som bare er mere voldsom her.

Vibeke Bryld har brugt mange år på at researche om tro i forskellige former på Thy-egnen gennem tiderne.

Sognepræst Lillian Risum er glad for at kunne være med til at afholde en anderledes gudstjeneste.

- Det er jo lidt spændende og sjovt, og mange har taget rigtig godt i mod det, sagde Lillian Risum efter selve gudstjenesten.

Filmen, som kommer til at hedde Thyland, bliver af en times varighed. Den skal være færdig i 2018, hvor den skal vises på filmfestivaler og i fjernsynet.

Filmen er støttet af New Danish Screen, som er et program under det Danske Filminstitut.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden