Film om Gjøl Trolden giver vild indtjening

Kun superheltefilm har solgt flere billetter

PR-foto fra filmen ”Trolls”.

PR-foto fra filmen ”Trolls”.

GJØL:Filmen Trolls, der er baseret på de nordjyske Gjøl-trolde, og som blandet andet har Justin Timberlake på rollelisten, har indtil videre indspillet 1,8 milliarder på verdensplan de første tre uger efter premieren. Kun superheltefilmen Doctor Strange har solgt flere billetter. Det oplyser DR Nordjylland.

Dermed blander Trolls sig i toppen af årets bedst sælgende film, fortæller Line Korch, der er kommerciel direktør i Fox Film Danmark.

- Det er flotte tal, og vi er meget stolte af filmen herhjemme, og at det er lykkedes at få et dansk koncept ud på den måde, siger hun til DR Nordjylland.

Også herhjemme er de nordjyske trolde populære hos biografgængerne, og en kvart million har købt billet til filmen. Dermed har den nået målet om en indtjening på 20 millioner kroner, men Line Korch forventer, at den fortsætter i biograferne helt til jul.

- Den er så positiv, at når man går ud af biografen, efter man har set filmen, kan man kun være glad. Man danser næsten, og så kan vi jo danse videre herinde, når vi ser på resultaterne, siger hun til DR Nordjylland.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.