Film

Film på fransk i Skagen Bio

Instrueret af Oscar-vinderen Asghar Farhadi

Hovedrollerne i Fortiden spilles af Ali Mosaffa, Bérénice Bejo og Tahar Rahim, som her ses i en scene fra filmen. Foto: Hans Jørgen Callesen
Hovedrollerne i Fortiden spilles af Ali Mosaffa, Bérénice Bejo og Tahar Rahim, som her ses i en scene fra filmen. Foto: Hans Jørgen Callesen Hans Jørgen Callesen

Opdateret 23. maj 2014 kl. 12:52

SKAGEN: Tirsdag 27. maj har Skagen Bio premiere på filmen Fortiden.

Bag filmen står den Oscar-vindende instruktør Asghar Farhadi . Han er med Fortiden tilbage med endnu et syleskarpt og universelt menneskeligt drama med thrillerelementer.

Den fransksprogede film starter med at Ahmad (Ali Mosaffa) kommer tilbage til Paris fra Teheran. Ahmad skal underskrive skilsmissen med Marie (Bérénice Bejo), som han har været separeret fra i fire år.

Marie har i mellemtiden indledt et forhold til Samir (Tahar Rahim), som hendes teenagedatter Lucie bryder sig dårligt om. Ahmad er kun på fransk visit, men inddrages hurtigt i familiekonflikterne, der stikker dybere end som så – og atter afdækkes hemmeligheder og løgne med forbløffende konsekvens.

Fransk thriller

Torsdag 29. maj har Skagen Bio premiere på den franske film Selv i de bedste Hjem, som er instrueret af François Ozon.

François Ozon har tidligere – i ’Swimming Pool’ – skildret en udtørret krimi-forfatter, hvis kreativitet vækkes i mødet med en seksuelt udfarende kvinde. Et kødeligt tvist på de samme dynamikker driver instruktørens nye, forførende film, Selv i de bedste hjem, frem, og det er måske Ozons stærkeste siden dramaet fra 2003.

I denne ombæring er omdrejningspunktet en midaldrende skolelærer (Fabrice Luchini) med en mislykket forfatterkarriere på cv’et, der får sine sanser vakt af en begavet elevs udpenslede stile, bl.a. om sit begær efter en klassekammerats mor – med lærerens uopfyldte gallerist-hustru (Kristin Scott Thomas) som både måbende og pirret tilskuer.

Filmen er med i Filmklub Danmark.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden