Film uden kanter

Det lykkes Max, Russel Crowe, at få caféejeren Fanny, Marion Cotillard, til at vise sine smukke ben midt i byen, og det synes landsbyen beboere er lidt af en heltedåd.
Film 9. marts 2007 05:00

film ”A good Year” # # # # ¤ ¤ Ridley Scott har tidligere lavet film som ”Alien”, ”Thelma og Louise”, ”Black Hawk Down” og ”Gladiator”. Nu har han skiftet dette hårdkogte actionunivers ud og har i stedet lavet en romantisk feel-good-komedie, hvor alt bare ender noget så lykkeligt. Og sandelig om han ikke slipper godt fra det! ”A good Year” er nemlig en særdeles rar film næsten uden kanter. Det hele handler om Max (Russell Crowe). Ja i virkeligheden hedder han Maximillian, men hans onkel Henry kalder ham Maximillion. Og der er noget med millioner og Max. Han er nemlig børsmægler. Den bedste af slagsen. Han er manden, der virkelig kan skabe formuer på et splitsekund ved at gå helt til kanten sådan rent etisk. Venner har han ikke. Kun beundrere, rygklappere og andre overfladiske bekendtskaber. Kvinder er der også i hans liv. De skal være smukke og villige, og konstant ser vi, hvordan hans øjne følger kavalergange og benenes forførende flugt op under kanten af nederdelen. På godt og ondt: Max er et dumt svin. En dag arver han et vinslot i Provence. Det vinslot, hvor han har tilbragt alle barndommens somre sammen med sin onkel Henry (Albert Finney). De har haft det pragtfuldt. De forgudede hinanden dengang. Men gennem 10 år har der ikke været kontakt. Max har bare tjent penge. Hans første tanke er da også at sælge skidtet og inkassere pengene. Men formalia kræver, at han kommer til Provence og skriver papirerne under. Her møder han Fanny (Marion Cotillard). Ja han kører hende ned i sin bil. Hun er både smuk og dejlig, så han forsøger at komme i kassen med hende. Det lykkes, men derfra skilles de. Max er jo en pengegrisk spekulant i London, mens hun er en bondepige i Provence. Så det forhold kan aldrig lykkes, er de enige om. I en masse flashback til barndommens ferier i Provence får Max dog begreb om, at tilværelsen er andet end penge. I to timer følger man disse personer omkring et gammel nedslidt slot. Omkring dem er yderligere en masse biroller, der er med til at give filmen en god substans, og alle disse smukke mennesker skaber en fed og lækker stemning. Derfor bliver ”A good Year” også til et par timer, hvor man føler sig i uendeligt godt selskab. Der er masser af små kontroverser, men det bliver aldrig - ALDRIG - rigtigt farligt. Det er bare hygge-nygge og pragtfulde billeder. Det er en perlerække af små, skæve situationer. Det bliver bestemt heller ikke ringere af filmens casting. Russel Crowe er i de fleste kvinders øjne nam-nam, og trods det kan vi mænd også holde ham ud. Marion Cotillard er hans kvindelige modspil, og også hun går til den med den erotiske udstråling helt oppe i det røde felt. Hertil kommer Albert Finney som den gamle, døde onkel, vi møder i flashbackene. Han tilfører livsappetit og -glæde. Han tilfører yderligere smag for kvinder og god rødvin. Derfor er alt på plads til, at man kan hæfte den fortærskede kliche feel-good-film på ”A good Year”. Filmen ville have vundet ved en lidt skarpere klipning. 20 minutter mindre ville gøre underværker. Lidt flere rigtigt gode grin undervejs ville også have klædt den. Det er en film, mange piger, koner og kvinder vil elske, og det bedste er, at vi mænd også kan se med uden at savne et par dumme biljagter. Denne gang har Ridley Scott skudt med spredehagl, og han får alle med. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk @Brød.9.note: { ”A good Year” USA, Instr: Scott Ridley 1 time og 58 minutter, tilladt for alle Danmarkspremiere Filmklub Danmark

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...