Film under åben himmel

De næster tre dage gæster Zulu Skovdalen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ons­dag vi­ses den dan­ske spil­le­film Nyn­ne med blandt an­dre Mil­le Di­ne­sen på rol­le­lis­ten. AR­KIV­FO­TO

AALBORG:Åben himmel og film på storskærm er ikke normalt to ting man forbinder med hinanden. Alligevel har Zulu Sommerbio de seneste fem år haft stor succes med konceptet. Når dagen er ved at være omme, og mørket så småt er ved at sænke sig, tænder Zulu for storskærmen og viser biograffilm under den frie himmel. Og tilsyneladende er sommerbio under åben himmel blevet ret populært, ifølge projektleder ved Zulu Sommerbio Line Sichmann, har der indtil videre været omkring 60.000 personer til de hidtidige 24 forestillinger. - Det har været utrolig populært i år. Faktisk var der nogle der gik forgæves i Århus i søndags, fordi der ikke var plads til alle, fortæller Line Sichmann. I aften og de efterfølgende to dage inviterer Zulu Sommerbio på tre film i Skovdalen. I aften åbnes der med filmen Kiss Kiss Bang Bang, mens publikum de næste to dage kan se Nynne samt Legenden om Zorro på storskærm. At det lige blev de tre film, som aalborgenserne kan se, skyldes flere ting. - For at vi kan vise filmene, skal de være udkommet på DVD. Derudover prøver vi at vælge filmene efter hvad der har været populært i de enkelte byer de tidligere år, fortæller Line Sichmann. Er man ikke enige i Zulu’s valg af film er der i følge Line Sichmann mulighed for at præge valget til næste år. - Vi vil meget gerne høre hvad folk syntes. Derfor vil vi gerne opfordre folk til at skrive til os med både ris og ros, fortæller projektlederen. Filmene i aften og de næste to dage begynder alle klokken 21.15, og der er gratis entré alle dage.