Frederikshavn

Filmholdet er landet

SF Film begynder 26. januar at optage til tv-serien Norskov. Mandag ankom instruktøren i Frederikshavn

SF Film har tidligere været i Frederikshavn for at optage en dummy til tv-serien. Arkivfoto: Peter Broen
SF Film har tidligere været i Frederikshavn for at optage en dummy til tv-serien. Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

FREDERIKSHAVN: I dag ankom holdet fra SF Film i Frederikshavn. Om to uger begynder optagelserne til tv-serien Norskov, og alt er snart på plads.

- Vi har snart alle locations på plads, men jeg kan ikke afsløre dem endnu. Vi kommer til at filme i hele byen og generelt fylde meget i bybilledet, siger producer Senia Dremstrup.

Et af de steder, hvor der skal optages, er allerede afsløret. Det er den nedlagte Munkebakkeskolen.

- Håndværkerne er godt i gang med at gøre skolen klar, så den kan blive vores politistation, siger Senia Dremstrup.

Noget andet at opleve byen

Instruktør Louise Friedberg ankom i dag til Frederikshavn, hvor filmholdet nu er samlet. Produktionsholdet var allerede i byen, og dermed er man ved at gøre klar til at optage.

Optagelserne begynder 26. januar og fortsætter indtil juli.

- Det er noget helt andet at se selve byen end at sidde i København og se på kort eller lister. Der er mange muligheder i Frederikshavn, og vi forventer meget af byen, siger Senia Dremstrup.

Mangler stadig statister

Filmholdet mangler stadig statister til serien og leder derfor efter lokale, som kan stille sig til rådighed.

Der er tale om alle typer uanset alder, og man har brug for statister i hele perioden, hvor der optages.

Har det interesse, så kan man kontakte caster Lotte Bundgaard på LB.statist@gmail.com.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden