Filmsæson i koncentrat

Scary Movie 4 - filmbranchen selv udsat for farce.

Scary Movie 4 - filmbranchen selv udsat for farce.

Det er lidt ligesom at få hele filmhøsten koncentreret i en boullion-terning. Markante detaljer fra alle de andre film samlet i én mystisk handling, som stort set kun er skrevet til det: For at sammenfatte en masse gags med Leslie Nielsen som hovedperson. I denne ”Scary Movie”, den fjerde farce af slagsen, er han USAs Præsident, marsboerne angriber og en hjemmesygeplejerske holder hele verdens skæbne i sine hænder. Her møder vi også den tapre, men desværre også temmelig indskrænkede helt Tom Ryan, den gale morder fra ”Saw”, ondskaben i ”The Grudge”, homoseksuelle cowboys fra ”Brokeback Mountain” og særlinge i ”The Village”. Det er igen David Zucker, der har skruet essensen af det seneste års gysere og science fiction film sammen til en farce over alt, hvad branchen formår. ”Scary Movie 4” har påskepremiere, men kom for sent frem til at anmeldelsen kunne nås.