Filmstjerne anholdt under dyreforsøg-protest

Hollywoodstjernen James Cromwell er blevet anholdt under protest mod mishandling af katte.

Filmstjerne anholdt under dyreforsøg-protest

"Babe"- og "The Artist"-stjernen James Cromwell blev i torsdag anholdt i den amerikanske stat Wisconsin efter, at han protesterede mod dyreforsøg med katte.

Den Oscar-nominerede filmstjerne brød ind til et bestyrelsesmøde på Wisconsin Universitet og krævede, at universitet stopper deres hjerneeksperimenter på katte.

Under protesten viste Cromwell billeder af halshuggede katte, mens han råbte:

- Skam over Wisconsin Universitet for at lemlæste og dræbe katte.

Campus-politiet førte efterfølgende Hollywoodstjernen væk fra universitetet, mens aktivister fra den amerikanske dyreværnsgruppe Peta protesterede udenfor.

Protesterne mod mishandlingen stopper dog ikke med anholdelsen, lover James Cromwell.

- Mine venner fra Peta og jeg vil fortsat kæmpe for, at Universitetet stopper med at skære i og dræbe katte i forbindelse med deres ubrugelige eksperimenter.

James Cromwell har i mange år kæmpet for politiske og dyreetiske sager.

Under optagelserne af filmen 'Babe' i 1995, hvor Cromwell spillede den rare landmand Arthur H. Hoggett, valgte han sågar at blive veganer.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst