Filter skal dræbe bakterier i vand
Vandet fra Vrensted Vandværk skal dog stadig koges

Galleri - Tryk og se alle billederne.
VRENSTED:Tirsdag formiddag satte Stenum VVS et UV-filter op på Vrensted vandværk, som skal dræbe bakterierne i det forurenede vand.
Svaret på seneste vandprøve fra i fredags viste mandag for høje tal for coliform bakterier og kimtal, og derfor skal borgerne indtil videre koge drikkevand. Man har endnu ikke kunnet tage prøver af det UV-rensede vand.
Da Hjørring Kommune fik svar på prøverne mandag, konsulterede man embedslægen og gav derefter påbud om kogning af vandet.
- Vi advarede børnehaven først, fordi børnene er de meste sårbare, fortællervandværkets næstformand, Søren Mejlholm, som NORDJYSKE møder på vandværket.
Ved godt 17-tiden mandag meldte vandværket ud på Facebook, hvilket nogle borgere har kritiseret for at være for sent. Søren Mejlholm vil ikke kommentere kritikken, men peger på, at man har sat sedler op og bedt alle, man har mødt, om at advare dem, de kender. Nogle borgere, som ikke er på Facebook, fik først besked tirsdag via en seddel i deres postkasse.
Andre fik besked via naboer og familie.
Det vides endnu ikke, hvor forureningen kommer fra.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.